
04 mar Totalindretning af bolig – lige klar til at flytte ind i
Totalindretning fra A-Z
Boligen – eller nærmere fritidsboligen – havde en anderledes historie. Byggeriet var godt begyndt for omkring 10 år siden og efterfølgende stod boligen ufærdig hen. Den nye ejer kontaktede mig da der var bestilt trappe mellem de to etager, men der var hverken køkken, toilet eller andet. Så jeg kom med forslag på alt omkring køkken, bad, entre. Og jeg købte alle møbler, lamper, tæpper og alt muligt andet, så intet mindre end en totalindretning. Boligen har en spændende, atypisk rumdeling og en helt vanvittig udsigt, så lyset og farverne var en ny oplevelse, hver gang jeg var der.
Færdigindrettet og klar til indflytning
Da jeg var forbi boligen første gang, fik jeg en nøgle af håndværkeren. Og så var det bare at gå i gang med planlægning, indkøb og at skrive lange lister rum for rum. Aftalen var, at boligen skulle afleveres indflytningsklar og færdigindrettet. Ejeren ønskede en bolig med et rart og hyggeligt udtryk, så der skulle tilføres godt med glød og varme til de grå og hårde overflader.
Glød og varme til de kolde overfalder
Det var sjovt at se, hvor stor en forskel det gjorde, da lænestolene kom på plads. Det varme egetræ og papirgarnet nærmest ‘vækkede’ de grå farver.
Farver fra himmel og hav
Jeg var i boligen flere gange og hver gang bød himlen og havet på nye farver. Som du kan se, så valgte jeg at trække de blå farver med indenfor i form af puder og tæppe i en uld. Den blå farve stod også flot til sofaens cognacfarvede læder og lænestolenes olierede egetræ.
Rundt til firkantet
Jeg køber ind mange steder, for på den måde bliver det færdige udtryk et hjem i stedet for et møbelkatalog. Det er helt bevidst med de runde former på tæppe, borde og lampe, for der skulle tilføres noget blødt til de hårde og firkantede overflader.
Vemodigt at aflevere nøglen
Der blev også tilført små ‘touch’ af messing. Blandt andet lampen der svinger sig over sofaen og den lave krukke jeg fik ‘bakset’ kaktussen over i. Også i denne opgave var det svært og lidt vemodigt at aflevere nøglen til rette ejer, for i mit mindset flytter jeg ind i de større indretningsopgaver, så det kræver noget, at sige farvel og flytte ud igen.
Se et eksempel på en anden indflytningsklar boligopgave her.
Totalindretning – se mere om Indretningsopgaver A-Z her og kom ind til forsiden af siden her
Kontakt mig på mail eller forsøg at fange mig på telefon 40954292 hvis du vil høre mere om, hvad jeg tilbyder.