fbpx
Trælofter - skal de males hvide eller hvidpigmenteres?
16830
post-template-default,single,single-post,postid-16830,single-format-standard,bridge-core-2.0.6,qode-listing-2.0.3,qode-social-login-2.0.1,qode-news-2.0.2,qode-quick-links-2.0,qode-restaurant-3.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-19.3,qode-theme-bridge,disabled_footer_bottom,bridge-child,wpb-js-composer js-comp-ver-6.0.5,vc_responsive

Trælofter – skal de males eller hvidpigmenteres?

Trælofter – skal de males eller hvidpigmenteres?

Trælofter hvidpigmentering eller hvid maling?

Jeg har fået et spørgsmål fra to læsere, Katja og Sven, som netop har overtaget en ejerbolig med trælofter. Spørgsmålet går på hvilken behandling, de skal give trælofterne. De vakler mellem to muligheder: Skal træet lysnes med en hvidpigmentering, eller skal træet males hvidt? De er uenige, og de ønsker i bedste Mads og Monopolet-stil, at jeg tager beslutningen. Heldigvis er jeg ikke et øjeblik i tvivl, og her kan du læse det svar, jeg har sendt til dem.

Har du også et indretnings- eller gør det selv-spørgsmål til min brevkasse i Jyllands-Posten Bolig, så send det til mig på min mail tina@bolig-stylist.dk Se mere om mit arbejde som boligstylist her

Mange hilsner
Tina Dalbøge

Foto: Katja
Katja og Sven har købt nyt hus, og de er uenige om trælofterne skal hvidpigmenteres eller males  hvidt. Jeg har fået lov til at afgøre tvisten, og her kan du læse og se et eksempel på, hvilken løsning jeg anbefaler.

Kære Katja og Sven

Tak for spørgsmålet og fotos. Og tillykke med den nye bolig. Da jeg er tilhænger af så meget lys som overhovedet muligt, synes jeg, at I skal vælge den hvide maling frem for en hvidpigmentering. Det er svært at få et ensartet resultat med hvidpigmentering, og selv om det bliver meget lysere, så vil det stadigvæk stjæle lyset. Som I kan se på step-by-step-billederne fra en anden bolig, så anbefaler jeg, at I maler træværk og trælofter hvidt. Vælg gerne maling med meget høj glans. På den måde vil lyset reflektere og give endnu mere rumfornemmelse.  Så frem med grunder og den hvide maling og rigtig god arbejdslyst.

Før – med mørke trælofter

Her kan du se et eksempel fra en bolig med mørke trælofter som hos Katja og Sven. Hvis jeg kun havde to muligheder: at bevare det mørke eller give det en hvidpigmentering, så beholdt jeg det mørke og autentiske, for det er der sjæl over. En hvidpigmentering bliver ofte uens og stribet, og det kan let give et lidt kunstigt udtryk. Samtidig åbner det ikke op for lyset.

Her grundet og malet med glans 90

Træet er vasket ned med grundrens, rent vand og efterfølgende malet med hvid grunder og til sidst malet med hvid maling glans 90. Det er en god idé at lukke alle huller, knasthuller og sprækker med en malbar silikone, som du påfører med en fugepistol. Ellers vil hullerne nemlig fremstå som sorte prikker. Kom silikone i hvert hul og glat det med en pensel dyppet i vand tilsat lidt opvaskemiddel. Sæben tager overfladespændingen. Det går hurtigt, og det færdige resultat bliver meget flottere.

Efter – hvide trælofter med glans 90

Ved at male trælofter og alt træværk hvidt med en høj glans, her er brugt en glans 90, opnår du en meget flot refleksion i lyset. Jeg har været i dette hjem mange gange, og du får mit ord på, at det føles naturligt og på ingen måder bling-bling.

Se mere om hvordan jeg rådgiver og arbejder som boligstylist her.



Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk