fbpx
Fjern pletter fra rødvin og fedt og mærker fra vand på alle træsorter
16543
post-template-default,single,single-post,postid-16543,single-format-standard,bridge-core-2.0.6,qode-listing-2.0.3,qode-social-login-2.0.1,qode-news-2.0.2,qode-quick-links-2.0,qode-restaurant-3.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-19.3,qode-theme-bridge,disabled_footer_bottom,bridge-child,wpb-js-composer js-comp-ver-6.0.5,vc_responsive

Sådan fjerner du let pletter på træ

 

I JP Bolig skriver jeg om, hvor let du kan fjerne en plet, en skjold eller et mærke på et træbord. Samme fremgangsmåde kan du bruge på alle andre olie-, voks- og sæbebehandlede træoverflader herunder trægulve.

Se det spørgsmål jeg besvarede i avisen nederst.

 

 

Sorte pletter på egetræ efter vand eller fugt

Hvis der gennem længere tid er vand eller fugt på egetræ, vil der trække garvesyre frem i træet. Det viser sig som mørke pletter eller skjolder og det kan fjernes med den Pletfjerner til egetræ du finder her
På billedet herover kan du se en plet fra mit eget egetræsspisebord. Der havde stået en bakke på bordet og jeg var ikke opmærksom på, at spildt vand havde samlet sig under bakken. Vandet havde medført to grimme skjolder. De fik en gang Trip Træ Pletfjerner til egetræ, og det lå ovenpå pletterne i en halv times tid. Jeg fjernede væsken med en opvreden klud og pletterne var væk.

Pletter efter rødvin, kaffe, fedt m.v.

I mit testforsøg hældte jeg en god slat rødvin på en olieret egetræsplanke og lod flasken stå ovenpå i et døgns tid. Jeg sprayede Trip Trap Pletfjerner til træ oven på pletten, og lod væsken ligge en times tid. Herefter tørrede jeg væsken af med en opvredet klud med lunkent vand. Da det var en massiv rødvinsplet gentog jeg behandlingen et par gange. Rødvinspletten forsvandt. Træet skal genbehandles med den oprindelige overfladebehandling f.eks. olie, voks eller sæbe for at genopbygge beskyttelsen og få samme overflade som resten af træet. Pletfjerner til træ kan bruges til mange træsorter herunder egetræ, fyr, gran, bøg m.v.

Se Pletfjerner til træ her

Spørgsmålet i JP med plet fra vand og rødvin

Kære Tina
Jeg er kommet til at ødelægge vores egetræsspisebord ved at stille en plante i en potteskjuler, der åbenbart ikke var tæt. Et andet sted på bordet er der kommet pletter efter rødvin, som jeg ikke kan få af. Bordet er af massivt olieret egetræ, som kan slibes. Men vi synes, det er voldsomt at skulle slibe på et næsten nyt bord. Jeg håber, du har en idé, for de to pletter ’kigger’ på mig dagligt. MVH Susanne Nielsen

Kære Susanne
Det er så ærgerligt med den slags uheld men heldigvis er der hjælp på vej. Trip Trap har et produkt, der hedder Pletfjerner til egetræ. Og da det næsten lyder for godt til at være sandt, har jeg testet det på mit eget oliereret egetræsspisebord, hvor der også var sorte mærker efter vand. Og det virkede! Det fjernede også en plet på gulvet efter en urtepotteskjuler. Jeg testede også den Pletfjerner der fjerner pletter af rødvin, kaffe, fedt osv. og her forsvandt pletten også let og uden knofedt. Held og lykke med dit nye pletfrie spisebord. Mange hilsner fra Tina

 

 

Trip Trap Woodcare Pletfjerner findes i to udgaver. En Pletfjerner til egetræ der fjerner sorte mærker, pletter og skjolder der er kommet af vand. Der er også en Pletfjerner til træ der fjerner pletter fra kaffe, rødvin og fedt. Begge produkter virker både på olie-, voks- og sæbebehandlede overflader og kræver efterbehandling, så træet igen får den samme behandling som resten af bordet eller gulvet. Er det en olieret overflade, kan det efterbehandles med Trip Trap Olie Plejegel.

 

 

 



Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk