Foredrag af boligstylist om boligstyling og boligindretning inde som ude
15479
page-template-default,page,page-id-15479,qode-listing-1.0.1,qode-social-login-1.0,qode-news-1.0,qode-quick-links-1.0,qode-restaurant-1.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-12.0.1,qode-theme-bridge,bridge-child,wpb-js-composer js-comp-ver-5.4.2,vc_responsive

Foredrag

BOOK  ET  INSPIRERENDE  FOREDRAG

Som boligstylist, gør det selv-kvinde og kreativ ildsjæl, har jeg gennem de sidste mange år holdt foredrag og lavet TV, så jeg har en bred erfaring og befinder mig godt på de ‘skrå brædder’. Jeg mener, at en god formidler er en, der har noget på hjertet, har holdninger, og som samtidig kan servere sit budskab let forståeligt og på passende tidspunkter med et glimt i øjet. Når jeg bookes til et foredrag, udarbejder jeg det, så det passer specielt til arrangementet, publikum, alder, interessefelter osv. Jeg kan både bookes til et enkelt foredrag og til en foredragsrække rundt i hele Danmark. Du kan helt uforpligtende høre mere om, hvad jeg kan tilbyde, ved at ringe på tlf. 40954292 eller ved at sende mig en mail  på tina@bolig-stylist.dk

 

Herunder kan du se et par referencer. Se eksempler på foredrag nederst på siden.

 

Louise Lyngsø Kjærulff, Social Media Manager, HUSET Middelfart:

”Vi havde fornøjelsen af at have Tina ude og holde foredrag i forbindelse med vores store messe Forår i HUSET. Ikke alene kom Tina med en masse gode tips og tricks til personlig indretning af hus og have, hun leverede dem også med levende stemme, glimt i øjet og en god portion lækre billeder. Hun havde deltagernes fokus fra start til slut – og bidrog til understøtte messens tema. Samarbejdet med Tina foregik helt gnidningsfrit. Alle aftaler blev overholdt, vi havde en rigtig god dialog, og det virkede på ingen måde som om, foredraget hos os blot var endnu et i rækken”.


Lars Søndergaard, Fredericia Messecenter, Projektleder på  ‘Kreative Dage’:
Vi – og alle vores kreative gæster – havde på messen Kreative Dage fornøjelsen at opleve Tina Dalbøge. Dels på en flot og inspirerende stand og dels på scenen, hvorfra hun alle tre dage leverede et inspirerende og sprudlende foredrag. Med de positive tilbagemeldinger, vi har fået fra messens besøgende, booker vi gerne Tina igen, så endnu flere kan få oplevelsen.

Inge Møller,  Pinotex.dk:
Jeg har været til ‘kvindeaften’ hos Tømmergaarden i Aulum. Her holdt boligstylist Tina Dalbøge et meget spændende og inspirerende foredrag. Tina talte om indretning både inde og ude og hun tog meget udgangspunkt i materialer, som folk har i forvejen – så der møbleres om, males lidt og indkøbes måske også lidt nyt – rent trylleri. Tina har en megen jordnær tilgang til det og taler et ‘sprog’ som alle kan forstå, så der gik ikke mange minutter inden hun havde alles fulde opmærksom til foredraget.

BAUHAUS, Camilla Schmidt Rasmussen:
”Under overskriften ”Spændende inspiration til julen” var Tina rundt og holde foredrag og workshop i alle 15 BAUHAUS varehuse. Tilslutningen var overvældende: Gennemsnittet var 100 kvinder pr. arrangement, som alle fik en god blanding af indretningstips, inspiration til juledekorationer og julegaveideer til børn med hjem. Udover at holde et inspirerende oplæg styrede Tina en workshop, hvor alle deltagere fik mulighed for at lade kreativiteten få frit løb og stemningen var absolut i top!
Det skal lige siges, at man skal holde tungen lige i munden for at kunne styre en workshop på 140 kvinder alene – men Tina klarede det til UG! Som person er Tina meget kreativt tænkende og sprudler af gode ideer, som hun virkelig formår at formidle videre til et bredere publikum. Jeg har været utrolig glad for at arbejde sammen med Tina.”

 

Forslag på, hvad mine foredrag kan indholde:

FOREDRAG: FÅ BOLIGSTYLISTENS BEDSTE TRICKS

Få boligstylistens bedste tricks, og hent ny inspiration til en spændende boligindretning. Som Boligstylist har jeg besøgt flere hundrede hjem, og jeg viser eksempler på små og store idéer til hele boligen – ude som inde – og giver et kærligt og kreativt indspark. Jeg viser også hvordan man kan mikse nyt og gammelt og øser ud af mine idéer til funktionelle og spændende ’gør-det-selv’ løsninger der giver dit hjem en saltvandsindsprøjtning. Idéerne er lette at gå til – både at udføre og købe ind til.

 

FOREDRAG: SÅDAN BLIVER BOLIGEN SALGSKLAR

At få solgt en bolig handler om så meget mere end hvid maling. I dette foredrag gennemgår jeg hvordan de ting vores øje ser – på internettet og under en boligfremvisning – påvirker en køber både på den positive og negative måde. Jeg kommer med mange idéer til, hvordan en bolig nemmest og billigst kan forbedres, så boligen bliver mere attraktiv og dermed lettere at sælge.

 

FOREDRAG:  BOLIGINDRETNING MED PLADS TIL KREATIVE BØRN

I dette foredrag kombinerer jeg min mangeårige erfaring som selvstændig boligstylist, med endnu flere års erfaring med at booste børns fantasi bl.a. gennem udgivelser af kreative bøger, e-bøger, blogindlæg, kurser og idéer jeg har vist i TV. Med netop dette miks af erfaring, giver jeg en masse idéer til en personlig boligindretning med plads til – og muligheder for – en kreativ familie.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk