15 jan Vægdekoration – her en tavle lavet af en fyldningsdør
Vægdekoration lavet af en gammel dør eller nærmere betegnet af en afsyret fyldningsdør. Den blev er købt for 100 kr i Den blå avis.
Døren er først vasket med grundrens og rent vand. Herefter blev den malet i et par af felterne med fire lag magnetmaling. På den måde kan felterne bruges til opslagstavle – hvis du bruger powermagneter, fordi de er meget stærkere end almindelige magneter. Efter tørring blev døren malet med to lag sort tavlemaling. Bogen på billedet står på to små vinkler, der er skruet i døren. Denne vægdekoration blev skruet fast på væggen med en skrue i hvert hjørne. I stedet for at gemme skruerne, er de fremhævet med en galvaniseret skive, så det bliver en rå detalje i sig selv.
Lampen på billedet er FL/Y fra Kartell. Den giver et moderne og let modspil til den mørke og rå vægdekoration.
Se mere om hvordan jeg rådgiver om boligstyling her