fbpx
Sådan fjernes pletter på egetræ - både på gulv og bord
16693
post-template-default,single,single-post,postid-16693,single-format-standard,bridge-core-2.0.6,qode-listing-2.0.3,qode-social-login-2.0.1,qode-news-2.0.2,qode-quick-links-2.0,qode-restaurant-3.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-19.3,qode-theme-bridge,disabled_footer_bottom,bridge-child,wpb-js-composer js-comp-ver-6.0.5,vc_responsive

Pletter på træbord eller trægulv – sådan fjernes de

I JP Bolig skrev jeg om, hvordan du kan fjerne en plet eller en skjold på et træbord eller trægulv. Samme fremgangsmåde kan du bruge på alle andre olie-, voks- og sæbebehandlede overflader og ting af træ.

Kære Tina
Jeg er kommet til at ødelægge vores egetræsspisebord ved at stille en plante i en potteskjuler, der åbenbart ikke var tæt. Et andet sted på bordet er der kommet pletter efter rødvin, som jeg ikke kan få af. Bordet er af massivt olieret egetræ, som kan slibes. Men vi synes, det er voldsomt at skulle slibe på et næsten nyt bord. Jeg håber, du har en idé, for de to pletter ’kigger’ på mig dagligt. MVH Susanne Nielsen

Kære Susanne
Det er så ærgerligt med den slags uheld men heldigvis er der hjælp på vej. Trip Trap Woodcare har et produkt, der hedder Pletfjerner til egetræ. Og da det næsten lyder for godt til at være sandt, har jeg testet det på mit eget oliereret egetræsspisebord, hvor der også var sorte mærker efter vand. Og det virkede! Den fjernede også en plet på gulvet efter en urtepotteskjuler. Jeg testede også den pletfjerner der tager pletter fra rødvin, fedt, kaffe m.v. ved at hælde en god slat rødvin på bagsiden af et egetræs-tapasbræt og lod det trænge ind i et døgns tid. Det blev til en massiv rødvinsplet, og også her forsvandt pletten. Held og lykke med dit nye pletfrie spisebord. Mange hilsner fra Tina

Trip Trap Pletfjerner findes i to udgaver. En Pletfjerner til egetræ der fjerner sorte mærker der er kommet af vand. Der er også en Pletfjerner til træ der fjerner pletter fra kaffe, rødvin, fedt m.v. Begge produkter virker både på olie-, voks- og sæbebehandlede overflader og kræver efterbehandling, så træet igen får den samme behandling som resten af bordet eller gulvet. Er det en olieret overflade, kan det efterbehandles med Trip Trap Woodcare Olie Plejegel.

TIP
Trip Trap Pletfjerner kan bruges på alt olie-, voks- og sæbebehandlet træ – herunder trægulve

Har du spørgsmål til produkterne, så kontakt Trip Trap Woodcare på tlf. 99585600

Plet efter rødvin

I mit testforsøg hældte jeg en god slat rødvin på en olieret egetræsplanke og lod flasken stå ovenpå i et døgns tid. Jeg sprayede Trip Trap Woodcare Pletfjerner til træ oven på pletten, og lod væsken ligge en halv times tid.

Herefter tørrede jeg væsken af med en opvredet klud med lunkent vand. Da det var en massiv rødvinsplet gentog jeg behandlingen et par gange. Rødvinspletten forsvandt. Træet skal genbehandles med den oprindelige overfladebehandling f.eks. olie, voks eller sæbe for at genopbygge beskyttelsen og få samme overflade som resten af træet.

Se Pletfjerner til træ her

Sorte pletter eller sorte skjolder efter vand

Kommer der vand eller fugt på egetræ f.eks. fordi der står en potteplante på egetræsgulvet eller en utæt vase på bordet, så trækker garvesyren op i træet og viser sig som mørke skjolder, pletter og mærker. Det kan fjernes med Pletfjerner til egetræ

Billedet herover viser en plet fra mit eget egetræsspisebord. Der stod en bruneret messingbakke på bordet. På et tidspunkt var jeg ikke opmærksom på at spildt vand havde samlet sig under bakken. Vandet havde medført to grimme skjolder. De fik en gang Trip Træ Woodcare Pletfjerner til egetræ, og det lå ovenpå pletterne i en halv times tid. Jeg fjernede væsken med en opvreden klud og pletterne var væk. Denne pletfjerner er kun til egetræ og kun til mærker og skjolder kommet af vand. Er det en fedt- eller rødvinsplet du har fået på egetræ, så brug den anden pletfjerner til det.



Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk