fbpx
Ægte tæppe - som et miks i en moderne boligindretning
15724
post-template-default,single,single-post,postid-15724,single-format-standard,bridge-core-2.0.6,qode-listing-2.0.3,qode-social-login-2.0.1,qode-news-2.0.2,qode-quick-links-2.0,qode-restaurant-3.0,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-child-theme-ver-1.0.0,qode-theme-ver-19.3,qode-theme-bridge,disabled_footer_bottom,bridge-child,wpb-js-composer js-comp-ver-6.0.5,vc_responsive

ÆGTE TÆPPER I EN MODERNE BOLIGINDRETNING

I min brevkasse i Jyllands-Postens tillæg ‘Bolig’ har jeg skrevet om, hvordan man kan bruge ægte tæpper i en moderne indretning.

Ægte tæpper i en moderne boligindretning

Ægte tæpper kan bruges på mange måder. Mange forbinder stadigvæk ægte tæpper med en gammeldags indretning, hvor tæpperne ligger side om side – som frimærker i forskellige størrelser – oven på et væg-til-væg tæppe. Men ægte tæpper kan netop være det fede miks mellem nyt og gammelt. Mikset og kontrasten opstår ved at bruge tæpperne på moderne trægulve eller på rå fliser og betongulve. På denne måde kan de tilføre en minimalistisk boligindretning masser af glød, historie og varme farver.

ægte tæppe

Et gammelt ægte tæppe, der ligger på sæbebehandlede trægulve i et moderne køkken med hvide køkkenelementer og hvide vægge. Billedet er taget i et istandsat sommerhus, men ægte tæpper kan tilføre miks og glød i alle moderne boligindretninger.

De ægte tæpper kan købes nye men de kan også købes brugte f.eks. på Den Blå Avis, Gul og Gratis og på Lauritz.com. Købes de brugte, kan de indleveres på renseri og hermed få en frisk start i det nye hjem. Trævler frynserne, er der også en løsning på det. Se mere om det i brevkassen på denne side.

ægte tæppe

Modsat køkkenet er der et opbevaringsrum med hvide højskabe til begge sider. Udover trægulvet og træfiguren ’Areaware Hanno Gorilla’ er det løberen, der tilfører glød og farver i rummet.

Frynserne på det ægte tæppe forsvinder

Kære Tina. Vi har et større ægte tæppe i stuen, som vi er meget glade for. Desværre er frynserne ved at forsvinde og vi vil høre, om du har et forslag til, hvad vi kan gøre ved problemet. Med venlig hilsen J&G


Kære J&G. Jeg vil foreslå, at I klipper de sidste frynser helt af, så der kun er den smalle lyse kant tilbage. Kom en tynd stribe tekstillim på kantens bagside, så det ikke trævles yderligere op. Når tekstillimen er tør, får den en gummiagtig overflade som gør, at tæppet ikke skrider. Lidt som at lægge et tæppeunderlag under -På den måde er det ’to fluer med et smæk’. Mange hilsner fra Tina

Jeg har lige haft en boligopgave hvor jeg skulle hjælpe kunden med at finde og købe de ting der manglede. Til den opgave fandt jeg et ægte tæppe på Lauritz og det fik jeg for 500 kroner plus salær. Du kan også finde brugte ægte tæpper på dba.dk og lignende steder.

Se mere om mine boligstylist konsulentbesøg her

GemGem

GemGemGemGemGemGem

GemGem



Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept. Læs mere om hvilke cookies vi bruger på siden her

Luk